Fra i dag kan du sikre dig partoutkortet til Rock i Mølleparken 2026 og otte store koncertaftener

i dag starter salget af partoutkort til Rock i Mølleparken. Pressefoto

i dag starter salget af partoutkort til Rock i Mølleparken. Pressefoto

3. oktober 2025 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

I dag, fredag den 3. oktober 2025 klokken 10.00, åbner salget af partoutkort til ‘Rock i Mølleparken 2026’, og arrangøren Kultur i Syd lover både masser af god musik, fed stemning og uforglemmelige oplevelser. Allerede nu er spændingen bygget op omkring, hvilke kunstnere der indtager scenen i Sønderborg næste sommer.

Rock i Mølleparken byder på otte koncertaftener i juni og august og her loves alt fra udødelige klassikere til ungdommelige toner, crazy rock og store musikalske øjeblikke under åben himmel. For at varme publikum op har Kultur i Syd lagt små teasers ud, som lader de mest nysgerrige gætte med på programmet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er de kryptiske hints:

Fredag den 5. juni – Granit, skaldyr og træ
Lørdag den 6. juni – Nyt fra Sønderjylland og udødelige klassikere
Fredag den 19. juni – Fællessang på motorvejen
Lørdag den 20. juni – 115 & 191998
Fredag den 14. august – Det bliver stort
Lørdag den 15. august – En dag for de ungdommelige
Fredag den 28. august – Årstid og crazy rock
Lørdag den 29. august – Voldsom jubel og lidt royalt

Partoutkortene sættes til salg fra klokken 10:00 på Kultur i Syds hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man vil sikre sig de billigste partoutkort, skal man sidde klar, da priserne stiger, efterhånden som billetterne ryger af sted, lyder meldingen fra Kultur i Syd. De første 1.000 partoutkort koster 1.250 kroner, og derefter stiger prisen i takt med efterspørgslen, indtil den lander på 1.595 kroner for de sidste billetter.

Som en ekstra gulerod kan man deltage i en lodtrækning om et 10-turs drinkskort, perfekt til at nyde kolde drikkevarer under koncertaftenerne. Det kræver blot, at man gætter med på Facebook eller sender sit bud direkte til arrangørerne på mail til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...