Der er lagt op til en aften med både nærvær og eksperimenterende lyd, når den aarhusianske duo Tigeroak gæster Mejeriet lørdag den 18. oktober 2025.
Publikum kan glæde sig til en koncert, hvor blød soul møder jazzens rå energi, og hvor elektroniske elementer giver musikken et legende og nutidigt udtryk.
Tigeroak har på kort tid markeret sig som et af de mest spændende navne på den danske jazzscene. De har spillet på både SPOT Festival, Roskilde Festival og i DR Koncertsalen, og deres musik er blevet rost med blandt andet 6 ud af 6 stjerner for koncerten på SPOT Festival.
Koncerten med Tigeroak finder sted lørdag den 18. oktober 2025 klokken 20:00 på Mejeriet i Sønderborg, oplyser Sønderborghus.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.
















