Læserindlæg: Er Broager Udviklingsforum blevet en sovepude?

Arkivfoto

Arkivfoto

14. oktober 2025 Broager Skrevet af: Redaktion

Ole Hansen, Broager, skriver:

Læserindlæg: Må det være tilladt en folkepensionist at komme med nogle tanker? – Jeg vover!

Mine tanker er afstedkommet efter, at formanden og sekretæren for Broager Udviklingsforum har udtalt sig til Broager Tidende den 9. oktober 2025 i et svar til en kommunalpolitiker.

Jeg forstår godt jeres budskab. Udviklingsforums udvalg, – sammensat i januar 2025 – har fokus på 5 ‘ben’:

Artiklen fortsætter under annoncen

1. Masterplan for Broager.
2. Broagers bymidte.
3. Boliger i Broager Øst.
4. Legeplads ved Broager Hallen.
5. Nyheder til Broager tidende.

Her kommer mine tanker:

1. Det er 7 år siden, Masterplanen er godkendt i Sønderborg Byråd. Jeg mener at kunne huske, det var i april 2018. Det var efter, at der var holdt et møde på BroagerHus og i BroagerHallen. Hvad er der kommet ud af de smukke ord. Jo, et skur ved Loddemosen. Hvor er fokus henne, og hvad kommer der ud af det?

2. Bymidten har gennem de sidste 5 år kun været genstand for kloakseparering alle vegne, og ingen steder får SONFOR genetableret og afsluttet. Hvor er fokus henne, og hvad kommer der ud af det?

Artiklen fortsætter under annoncen

3. Boliger i Broager Øst. Her er to private ejendomsbesiddere, som jeg tror sagtens kan klare ”skærene” uden Udviklingsforums indblanding. Eller har I tænkt politisk – at borgerne i kommunen skal bidrage økonomisk? I så fald hører jeg gerne nærmere!

4. Legeplads ved BroagerHallen. Altså, mindre end 100 m. derfra ligger der en legeplads, (ved skolen), som bliver flittigt brugt, også efter skoletid. Kunne det ikke være smart og økonomisk rettænkende at koordinere og samarbejde med skolen om måske en udvidelse her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er masser af plads. Og her kunne så indrettes legeaggregater til de lidt mindre børn, og måske også til institutionen”Himmelblå”, og BroagerHallen kunne så måske sælge en byggegrund, der kunne bruges til ældreboliger eller andre former for boliger.

Uden at jeg har detailkonstrueret, kunne her måske ligge 10 rækkehuse på en meget central plads! De penge, der kommer ind for salget, kunne BroagerHallen så investere i et solaranlæg på de store tagflader, og måske gøre BroagerHallen og skolen 100% selvforsynende med el, og dermed rykke højt op på skalaen med hensyn til Co2 udledning.

Artiklen fortsætter under annoncen

5. Nyheder til Broager Tidende. – skulle jo helt naturligt komme, når folk har noget på hjertet.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...