Læserindlæg: Hvor skal maden komme fra, når Sønderborg Kommune nedlægger landbrugsjord?

Arkivfoto

Arkivfoto

16. oktober 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Niels Benjamin Sørensen, Sønderborg, byrådskandidat for Danmarksdemokraterne, skriver:

Læserindlæg: Sønderborg Kommune er på vej i den gale retning i den grønne omstilling.

Tirsdag kunne SønderborgNYT fortælle, at Sønderborg Kommune gør klar til at lave mere natur. Det lyder jo umiddelbart godt, hvis det da ikke lige er fordi, at kommunen samtidig er i gang med at ødelægge vores natur ved at tillade opsættelsen af solcelleanlæg i massevis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Disse såkaldte jernmarker er ikke alene hæslige at se på, men underminerer samtidig ambitionen om mere natur i vores kommune. Der er altså ikke meget natur i at kigge på en bunke grå metal.

Hertil kommer, at Sønderborg Kommune vil lave mere natur ved at nedlægge landbrugsjord. Hvad man tilsyneladende ikke er klar over, er at maden jo så i givet fald skal produceres et andet sted.

Mon Sønderborg Kommune kan svare på, hvor det skal ske?

Faktum er, at landbrugsproduktionen vil flytte til udlandet. For at øge produktionen i udlandet vil man så skulle fælde skovarealer. Det er jo i bund og grund ret grotekst, når vi netop fjerner landbrug for blandt andet at lave skov.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så i stedet for disse populistiske forslag, der måske lyder grønne, men i virkeligheden er deciderede skadelige for vores klima, så kunne man passende kigge på det, der giver mening. F.eks. kunne man starte med at nedlægge de jernmarker, der ødelægger vores natur og plante skov her.

I stedet kan solcelleanlæg installeres på tage og over parkeringspladser. Det er ikke alene langt bedre for klimaet, men vil også gavne de mennesker, der i dag er blevet stavnsbundne af solcelleanlæg i deres baghaver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endelig – hvis man fortsat mangler steder til skovrejsning – så bør man fokusere på de jorde, der giver mest gevinst. Her bør fokus ligge på lavbundjorde og markarealer umiddelbart ud til vandløb.

På den måde kan vi sikre plads til både natur og landbrug. Sønderborg har nemlig brug for begge dele.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...