Læserindlæg: Mindre enheder og nærvær er fremtidens ældreomsorg

Arkivfoto

Arkivfoto

19. oktober 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Gerhard Bertelsen, Sønderborg, byrådskandidat for Slesvigsk Parti, skriver:

Læserindlæg: Tryghed og fællesskab i alderdommen

I årtier har hjemmeplejen været et stort fremskridt: Den har givet ældre mulighed for at blive længst muligt i eget hjem – med selvbestemmelse, værdighed og frihed. Men virkeligheden i dag viser også, at denne model har sine grænser.

Mange ældre oplever korte besøg, ensomhed og utryghed i hverdagen. Pårørende bliver pressede, og medarbejderne i hjemmeplejen – både faglærte og ufaglærte – løber stærkt for at få det hele til at hænge sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Slesvigsk Parti mener, at vi skal turde tænke nyt – og genfinde nogle af de kvaliteter, vi mistede, da de klassiske alderdomshjem forsvandt. Det var et sted, hvor ældre boede sammen med andre, fik hjælp efter behov og havde tryghed døgnet rundt – uden at det føltes som et plejehjem.

I dag står vi med mangel på SOSU-medarbejdere, plejepersonale og sygeplejersker. En nylig undersøgelse viser, at alt for mange forlader faget, fordi arbejdspresset er for stort. Vi har forsøgt mange løsninger, men resultaterne har ikke været tilstrækkelige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har brug for nye former for tryghed og fællesskab: seniorbofællesskaber, tryghedsboliger og mindre enheder, hvor man kan få støtte og samvær – uden at miste sin frihed.

Her kan ældre i højere grad støtte hinanden i hverdagen og skabe mening gennem fællesskab. Det er både værdifuldt og nødvendigt i en tid, hvor vi mangler hænder og skal bruge kræfterne klogt.

Slesvigsk Parti vil arbejde for netop den balance – til gavn for både ældre, pårørende og medarbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...