Paul Potts bringer nytårsmagien til Sønderborg Teater, når han fredag den 30. januar 2026 går på scenen med sin eksklusive nytårskoncert og leverer en uforglemmelig musikalsk oplevelse, der forener klassisk elegance med musikalsk nærvær.
Til denne koncert får Paul Potts’ varme og kraftfulde stemme selskab af den danske sangerinde Helene Hørlyck, der er kendt for sin lyse og stærke stemme. Sammen byder de på en intens, rørende og festlig nytårskoncert, hvor publikum kan nyde både opera og musical.
Den verdensberømte tenor, der tidligere har vundet ’Britain’s Got Talent’ og fået filmatiseret sin livshistorie, har turneret verden rundt og udgivet flere albums, men for ham handler musikken stadig mest om mødet med publikum.
Nytårskoncerten finder sted den 30. januar 2026 klokken 20:00 på Sønderborg Teater og der kan købes billetter her.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.
















