Læserindlæg: Gråstens bymidte trænger til nyt liv – men hvem tager første skridt?

Arkivfoto

Arkivfoto

23. oktober 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Kim Bækdal Agerley, Gråsten, byrådskandidat for Liberal Alliance, skriver:

Læserindlæg: Hvad er planen for Gråstens bymidte?

Som barn i Gråsten var torvedagene et af årets højdepunkter. Efter skoletid gik vi på jagt efter de bedste stande – dem med småkager, helst med chokolade. Når lommerne var fulde, købte vi pusterør og tørrede majs, og så gik resten af dagen med at skyde til måls. Om lørdagen havde vi selv en stand, hvor vi solgte udtjent legetøj – og for pengene købte vi nabodrengenes udtjente legetøj.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cirklen var fuldendt. Dengang summede bymidten af liv.

Vi havde to sportsforretninger, en legetøjsbutik, flere store tøjmagasiner, to bagere og tre-fire bankfilialer. I dag er billedet desværre et andet. Hvor der før var blomstrende butikker, står nu tomme lokaler og vidner om en udvikling, vi ikke er alene om.

Butiksdød er en landsdækkende udfordring, og den er svær at kæmpe imod – især i mindre handelsbyer som vores. Men det betyder ikke, at vi skal give op.
Tværtimod skal vi tænke nyt: Vi skal skabe en bymidte, der er attraktiv for både de nuværende butiksejere og nye, der kunne have lyst til at etablere sig. En bymidte, som turisterne har lyst til at bruge tid og penge i – og som de lokale kan være stolte af.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilbage i 2022 blev der udarbejdet en bystrategi for Gråsten, Rinkenæs og Egernsund, hvor ét af målene var at styrke Gråstens bymidte. Det mål er endnu ikke nået.
Den kommende masterplan for Gråsten vil heldigvis have netop dette i fokus. Heldigvis står vi også med mange frivillige kræfter, som både bidrager med stærke idéer og er klar til at lægge en stor arbejdsindsats – sammen med de uundværlige bidrag og input fra Gråsten Handelsstandsforening.

Men vi må ikke vente for længe. Hvis vi vil vende udviklingen, kræver det mere end gode intentioner. Det kræver handling – og det kræver handling nu!

Artiklen fortsætter under annoncen

Som en del af Gråsten Forum vil jeg arbejde for, at ideer og tanker bliver omsat til virkelighed. En stemme på mig ved det kommende kommunalvalg er en stemme på en aktiv forbindelse mellem lokalsamfundet og kommunen – og et konkret skridt mod en levende, attraktiv bymidte i Gråsten.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...