Læserindlæg: Når SF kalder os løgnere, ved man, vi har ramt noget rigtigt

Arkivfoto

Arkivfoto

23. oktober 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Niels Benjamin Sørensen, Sønderborg, byrådskandidat for Danmarksdemokraterne, skriver:

Læserindlæg: Nej til jernmarker – ja til ansvarlig grøn omstilling

At få skæld ud af en folkesocialist er et af de største komplimenter, man kan få som borgerlig politiker. Derfor tak til Jørgen Jørgensen (SF), som i sit seneste læserbrev beskylder os for ‘alternative sandheder’, blot fordi vi bekymrer os om naturen og kulturlandskabet og siger klart nej til solcelleanlæg i borgernes baghaver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Disse jernmarker er ikke kun grimme – de ødelægger landbrugsjord, hvor der burde dyrkes mad. Når kornmarker erstattes af jernmarker, flytter produktionen til udlandet, og skov ryddes for at skabe plads. Det er grotesk, når Sønderborg Kommune samtidig vil plante skov herhjemme.

Vi ønsker en grøn omstilling, men den skal ske ansvarligt. Solceller hører til på tage og over parkeringsarealer – ikke midt i vores landskab. Det skåner naturen og borgerne, der ellers risikerer at blive stavnsbundne med en jernmark som nabo.

Artiklen fortsætter under annoncen

SF taler tit om solidaritet for andre mennesker, men glemmer konsekvent vores landdistrikter. I Danmarksdemokraterne vil vi beskytte både naturen og de mennesker, der bor her. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at opfordre SF til at interessere sig lidt mere for de mennesker, der bor uden for de største byer, så vi kan få genskabt balancen mellem land og by.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...