Læserindlæg: Glemmer vi provinsbyerne i Sønderborgs udvikling?

Arkivfoto

Arkivfoto

29. oktober 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Kim Michaelsen, Fynshav, og Lisa Jonasson, Broager, byrådskandidater for Venstre, skriver:

Læserindlæg: Lad os skabe udvikling i hele Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune er meget mere end blot Sønderborg by. I de seneste år har vi set en positiv udvikling flere steder – senest med det imponerende resort i Nordborg. Nu må det være de vestlige provinsbyers tur til en tiltrængt opgradering.

I den forbindelse vil vi foreslå, at vi samtidig tænker svømmefaciliteter ind – i form af en ny svømmehal i enten Gråsten eller Broager. Det vil sikre, at alle borgere i kommunen har relativt kort afstand til en svømmehal, og at vores skoler får bedre muligheder uden lange og dyre busture til Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvorfor bruge omkring 100 millioner kroner på at udvide og renovere den gamle hal i Sønderborg, når vi ved, at renovering af ældre byggeri ofte ender med at blive langt dyrere end først antaget? Vi risikerer, at projektet løber af sporet, hvis der undervejs opdages konstruktionsmæssige udfordringer, der ikke lever op til nutidens byggestandarder.

Med tre svømmehaller i kommunen – Sønderborg, Nordborg og i Gråsten/Broager – skaber vi balance i tilbuddene, styrker bosætningen og giver borgerne bedre muligheder for at dyrke svømning lokalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mulige placeringer kunne være ved Broager Hallen eller Ahlmannsparken / Årsbjerg Idrætscenter – begge steder med god infrastruktur og plads til et moderne anlæg.

Når Sønderborg i 2029 er vært for DGI Landsstævnet, skal hele kommunen stå klar til at vise, hvad vi kan. Det kræver, at vi allerede nu investerer klogt i faciliteter, der både løfter arrangementet og bliver en gevinst for borgerne mange år frem.

Vi mener, at tiden er kommet til at tænke sammenhængende kultur- og idrætstilbud ind i hele Sønderborg Kommune, hvor investeringerne også fordeles retfærdigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udviklingen bør ikke kun samles centralt i Sønderborg by. Også provinsbyerne fortjener at have del i væksten og ikke stoppe ved byskiltet.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...