Sønderborg Garden markerer jubilæum med gratis koncert

Kom og hør Garden fejre 45 år med både nye og gamle toner. Arkivfoto

Kom og hør Garden fejre 45 år med både nye og gamle toner. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Garden markerer 45-års jubilæet lørdag den 1. november 2025 og inviterer publikum til en eftermiddag med musik og gensyn med gamle traditioner på Sønderborg Teater.

Gardens medlemmer i alderen 10 til 25 år indtager scenen under ledelse af dirigenterne Torben D. Rasmussen og Michael Möglich Mathiasen, og både trommekorpset og brass bandet er med.

Tidligere gardister går også på scenen sammen med de nuværende medlemmer i et fællesnummer, der binder generationerne sammen i musik og fællesskab. Publikum kan forvente et bredt program med både nyere musik og klassikere, som mange vil kunne nikke genkendende til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter til koncerten lørdag den 1. november 2025 klokken 14:00 er gratis og kan bestilles via Sønderborg Teaters hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...