Nyt hus samler fællesskab for krop og sind under ét tag

Fra klinik i Broager til Huset Ayu i Sønderborg. Privatfoto

Fra klinik i Broager til Huset Ayu i Sønderborg. Privatfoto

5. november 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Efter ti gode år i Broager pakker ægteparret Henrik Skousen og Camillia Catherina behandlingsbriksen sammen og rykker mod Sønderborg. Her åbner de snart Huset Ayu – sammen med et fællesskab af mennesker, der tror på, at sundhed handler om både krop og sind.

“Drømmen om at skabe et fælles hus har fulgt os længe. Vi har ønsket et sted, hvor vi kunne arbejde sammen med andre og skabe et arbejdsfællesskab”, fortæller Camillia Catherina til SønderborgNYT, som sammen med sin mand Henrik Skousen står bag Huset Ayu.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deres nuværende klinik, ’Ændring for livet’, har haft hjemme i Broager i et årti, men ønsket om at samle flere behandlere under ét tag har længe trukket i dem.

“Vi har savnet kollegaer omkring os – nogen at sparre med, lære af og udvikle sammen med. Nu bliver det muligt”, siger Henrik Skousen, som har en baggrund som lægeeksamineret massør og arbejder som kropsterapeut.

Huset Ayu får adresse på Asylvej i Sønderborg og vil samle flere forskellige behandlere med hver deres speciale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over Henrik Skousen og Camillia Catherina bliver der blandt andre tilknyttet fysioterapeut Alice Heilesen, som har speciale i nakke-, hovedpine- og migræneproblemer, psykoterapeut Merete Zoega, som har arbejdet med spiseforstyrrelser i mange år, samt Camilla Madsbøll, der tilbyder permanent makeup, bryn, vipper og fjernelse af tatoveringer. Også massør Mike Rasmussen og astrolog Sara Delpin bliver en del af huset.

Tilsammen danner de et fællesskab, hvor man kan møde forskellige tilgange til sundhed og velvære – men med det fælles mål at skabe ro og balance.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når man træder ind, skal man kunne mærke, at alt er tænkt til at give ro. Musikken, duftene, stemningen – alt skal hjælpe kroppen til at finde ned i gear”, fortæller Camillia Catherina.

Med flytningen følger også den lille butik fra Broager, som mange allerede kender. Her vil man kunne finde krystaller, dufte, kimonoer fra Bali, tarotkort, taknemmelighedsdagbøger og Buddhafigurer – og i det nye år også tibetanske klangskåle og vindklokker.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...