KV25: Erik Lorenzen til Venstre: Det her handler ikke om Jørgen Mads Clausen – det handler om jer

Erik Lorenzen afviser at have angrebet Jørgen Mads Clausen. Arkivfoto

Erik Lorenzen afviser at have angrebet Jørgen Mads Clausen. Arkivfoto

3. november 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Socialdemokraten Erik Lorenzen afviser blankt, at han har nedgjort erhvervsmanden Jørgen Mads Clausen i sit læserindlæg på SønderborgNYT – sådan som Venstres Ingrid Johannsen beskyldte ham for søndag.

Tværtimod, siger Erik Lorenzen, handler hans kritik slet ikke om Danfoss-topchefens engagement, men om Venstres håndtering af en valgannonce, som partiforeningen selv har betalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg skal da love for, at jeg har fået arbejderbierne i Venstres bikube på vingerne. Nu er jeg ikke på Facebook, så hvad der kommenteres der, kan jeg ikke bruge til noget. Men jeg har fået at vide af andre, at jeg har en sværm af venstrebier efter mig og min person. Det er helt ok – jeg havde heller ikke forventet andet,” siger Erik Lorenzen til SønderborgNYT.

Han gør det samtidig klart, at grænsen går, når debatten fordrejes:

“Det, der ikke er ok, er, når Ingrid Johannsen mener, jeg nedgør en erhvervsmand, blot fordi han engagerer sig i lokalpolitik. Jeg har fuld respekt for det, som Jørgen Mads Clausen og resten af Danfoss-familien har bidraget – og fortsat bidrager – med i Sønderborg Kommune. Det er slet ikke det, sagen drejer sig om.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Erik Lorenzen er det ikke Jørgen Mads Clausens støtte til Venstre, men selve finansieringen af annoncen, der vækker undren:

“Kæden hopper af for mig, når der står, at det var Venstres partiforening i Sønderborg, der finansierede en annonce med samme formål – at pege på nummer to på valglisten. Jeg har aldrig oplevet en partiforening, der ikke støtter op om den borgmesterkandidat, de selv har valgt,” siger han til SønderborgNYT.

Han understreger, at enhver borger – også en erhvervsleder – naturligvis må bakke op om den kandidat, man ønsker:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jørgen Mads Clausen må anbefale at stemme på et hvilket som helst parti eller en af de 111 borgere, der stiller sig til rådighed for en plads i byrådet efter 1. januar 2026. Det er en del af demokratiet, og det har jeg ingen problemer med.”

Men han stiller spørgsmålet, om Venstre Sønderborg nu er på vej med lignende annoncer for resten af holdet:

“Måske har jeg været for tidligt ude. Måske kommer der efterfølgende annoncer til fordel for alle øvrige kandidater på Venstres liste – finansieret af partiforeningen. Forhåbentlig også til listens nummer ét, borgmesterkandidat Jimmy Simonsen,” siger Erik Lorenzen.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...