Millionbevilling skal skabe liv og fællesskab i historiske ‘Bakhuset’

Visualiseringer af baghusprojektet. Pressefoto

Visualiseringer af baghusprojektet. Pressefoto

3. november 2025 Augustenborg Skrevet af: Michael Kjær

Bag Hofrådens Hus i Augustenborg, på Storegade, står et gammelt baghus, som i mange år har forfaldet i stilhed. Men nu får det nyt liv. Den filantropiske forening Realdania har nemlig besluttet at støtte genopbygningen af det såkaldte ‘Bakhuset’ med en bevilling på 4.383.000 kroner. Sammen med tilsagn fra lokale aktører betyder det, at mere end halvdelen af det samlede budget for projektet allerede er sikret.

Det nye ‘Bakhuser’ skal ikke blot genopstå som en bygning – det skal blive Augustenborgs nye mødested. Her skal byens borgere kunne samles om alt fra træ- og metalarbejde til madlavning og haveprojekter. Planen er, at huset skal summe af aktivitet og fællesskab, når genopbygningen går i gang i løbet af 2026.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet udspringer af den erfaring, som en gruppe lokale pensionister – kendt som Hverdagsholdet – har opnået gennem de seneste fem år. De har lagt kræfter, tid og engagement i restaureringen af det historiske forhus fra 1774 og har undervejs skabt et tæt og meningsfuldt fællesskab. Nu skal deres indsats danne grundlag for det næste store skridt:

Foreningen bag Hofrådens Hus inviterer nu interesserede borgere til at melde sig, hvis de har lyst til at være med til at forme de kommende grupper og aktiviteter. Alle, der vil bidrage med idéer, hænder eller entusiasme, er velkomne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som en del af UNESCO-dagene den 8. og 9. november åbner Hofrådens Hus dørene for et særligt åbent hus-arrangement. Her kan besøgende se plancher med visualiseringer af Bakhus-projektet og få en uforpligtende snak med både Hverdagsholdet og projektets arbejdsgruppe.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...