Alsik Hotel & Spa går solo efter succesår

Alsik finder sin egen vej efter årene med Steigenberger. Arkivfoto

Alsik finder sin egen vej efter årene med Steigenberger. Arkivfoto

5. november 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Efter flere år med vækst, priser og anerkendelser tager Alsik Hotel & Spa nu det næste skridt i sin udvikling. Hotellet, der har markeret sig som et af landets førende luksushoteller, står nu helt på egne ben – under sit eget navn.

Det sønderjyske hotel har på få år skabt sig en stærk position i både branchen og blandt gæsterne. En ny kendskabsmåling viser, at navnet ‘Alsik’ i dag står så stærkt, at mange blot omtaler stedet som netop det. Derfor har hotellet besluttet at udtræde af samarbejdet med Steigenberger-gruppen og fremover fortsætte som Alsik Hotel & Spa – uden et internationalt brands rygstød, men med fornyet selvtillid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beslutningen sker ikke som en skilsmisse, men som et naturligt skridt i en moden udvikling. Med en fastholdt Michelin-stjerne til Restaurant Syttende og titlen som Danmarks Bedste Luksushotel for tredje år i træk står Alsik i dag på et solidt fundament. Samtidig er ledelsen blevet styrket med nye nøgleprofiler: Kommerciel direktør Claus Rubeck Johannesen og Mette Gassner som Food and Beverage Director.

“Vi er stolte over, at det på kort tid er lykkedes at etablere Alsik som et anerkendt og stærkt brand i sig selv. Den udvikling gør det muligt for os at fortsætte rejsen som et førende luksushotel på egen hånd”, udtaler konstitueret direktør Martin Johanning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om navnet på døren fremover kun bliver Alsik, vil gæster og samarbejdspartnere næppe mærke forskel i hverdagen. Hotellet lover, at både oplevelser, service og aftaler fortsætter præcis som hidtil. Alle reservationer, gavekort og kontrakter forbliver gyldige, og den høje standard, som Alsik er blevet kendt for, ændres ikke.

Med beslutningen sætter Alsik en tyk streg under sin position som et sønderjysk fyrtårn for luksus og gæstfrihed – nu helt på egne ben.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...