Smag på Loire med Sønderborg Vinklub

Lasse fra 'Noget i Glasset' på DK4 deler sin viden om vine. Privatfoto

Lasse fra 'Noget i Glasset' på DK4 deler sin viden om vine. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Vinelskere kan glæde sig til en aften med både smagsoplevelser og gode historier, når Sønderborg Vinklub inviterer til vinaften med Lasse, også kendt som Niels Chr. Lasota, fra Sigurd Müller Vinhandel.

Fredag den 14. november 2025 tager han deltagerne med på en rejse gennem det franske vinområde Loire, som byder på alt fra sprøde hvidvine til elegante rødvine.

Lasse er for mange kendt fra tv-udsendelserne ‘Noget i Glasset’ på DK4, og han vil denne aften fortælle om et vinområde, der ofte står i skyggen af de mere berømte regioner. Loire er  stigende grad kommet i fokus, fordi trenden bevæger sig mod lettere, friskere og mere mineralske vine.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der bliver lejlighed til at smage både mousserende, hvid, rød og sød vin fra Loire, hvor druesorterne Chenin Blanc, Sauvignon Blanc og Cabernet Franc er blandt de mest kendte.

Arrangementet finder sted fredag den 14. november 2025 på Skaal på Rådhustorvet oplyser Sønderborg Vinklub.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...