Læserindlæg: Vi skal genopbygge tilliden mellem borger og jobcenter

Arkivfoto

Arkivfoto

6. november 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Dorthe Mehlberg, Dybbøl, byrådskandidat for Danmarksdemokraterne, skriver:

Læserindlæg: Tillid mellem mennesker

Jeg har selv snakket med en del borgere i løbet af valgkampen, som har fortalt om deres oplevelser med jobcenteret. Desværre oplever flere borgere i Sønderborg Kommune ikke, at de bliver mødt med tillid til dem og de erklæringer fra fagfolk, som de kommer med.

Vi må som udgangspunkt tro på, at når en borger kommer med diverse papirer fra fagfolk, der dokumenterer, at de har et handicap eller har nedsat arbejdsevne enten på grund af noget fysisk eller psykisk, så er dette korrekt, og så skal de ikke slæbes igennem alle mulige forløb, der i sidste ende kan gøre mere skade end gavn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når der via demonstrationer råbes op om forholdene, og når vi politikere inviteres til møder med borgere, der føler sig dårligt behandlet, så må svaret ikke være, at vi ikke går ind i enkeltsager. Så har vi en forpligtelse overfor disse borgere til at lytte til deres fortællinger og sikre, at tingene er gået rigtigt til.

Det er klart, at der altid er to sider af en sag, og at der bestemt også er positive historier fra jobcenteret og fra borgere, der føler sig hørt og godt behandlet, men når antallet af utilfredse borgere stiger, så bør vi som kommune gøre mere for at lytte til de fortællinger, som borgerne kommer med og undersøge området til bunds.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Danmarksdemokraterne mener vi, at tillid er forudsætningen for et godt møde mellem borger og kommune.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...