I skæret fra stearinlys brydes efterårets mørke med orgelkoncerten ’Mellem lys og mørke’ med organist Magnus Hegaard. Det sker søndag den 9. november 2025 i Sct. Marie Kirke i Sønderborg.
I koncerten vil Magnus Hegaard udforske kontrasterne mellem forventningerne i adventstiden og en verden, der er præget af konflikt, og publikum vil opleve, hvordan musik kan være et håb i krisetider.
Musikken er af Hugo Distler, en komponist, hvis liv og værker blev ramt af Anden Verdenskrigs mørke, samt Johann Sebastian Bachs tidløse værker.
Magnus Hegaard vil også fortælle personlige beretninger om Hugo Distler, hans kampe og den inspiration han fandt under nazisternes regime – og samtidig binde disse fortællinger sammen med adventstidens temaer om håb og længsel.
Koncerten finder sted den 9. november klokken 16:00 i Sct. Marie Kirke i Sønderborg. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.



















