Fra mandag er langtidsparkering slut i Augustenborg centrum

Nye parkeringsregler i centrum. Illustration: Sønderborg Kommune

Nye parkeringsregler i centrum. Illustration: Sønderborg Kommune

9. november 2025 Augustenborg Skrevet af: Sissel Vinther

Der er travlhed i Augustenborg, hvor flere byggeprojekter tager form i løbet af vinteren 2025. Allerede i september blev Louise Augustas Plads midlertidigt forvandlet til byggeplads, og i de kommende måneder følger flere arbejder, som vil præge bymidten.

Derfor ændres parkeringsreglerne nu, så der fortsat er plads til både borgere, erhvervsdrivende og besøgende og fra i morgen mandag den 10. november 2025 bliver det ikke længere muligt at langtidsparkere i centrum af Augustenborg. I stedet indføres tidsbegrænsning på en række parkeringspladser:

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved KunstPunkt på Louise Augustas Plads må man holde en time mellem klokken 8:00 og 16:00, mens resten af pladsen er lukket for parkering frem til udgangen af 2026.

På Jægerpladsen gælder to timers parkering mellem klokken 8:00 og 17:00, og på Storegade samt Slotsallé bliver der to timers parkering mellem klokken 8:00 og 16:00.

Nogle af pladserne skal selv gennem renovering de kommende år, og der kan derfor komme perioder, hvor de ikke kan bruges. Alligevel forventer kommunen, at tidsbegrænsningen vil gøre det lettere at finde ledige pladser i bymidten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har været i dialog med flere af byens erhvervsdrivende for at imødekomme deres behov, og ændringerne sker med respekt for det lokale erhvervsliv, som i perioder kan blive påvirket. Samtidig er det vigtigt, at der fortsat er plads til hverdagsliv og byens borgere, der skal kunne færdes nemt og trygt”, fortæller Sille Marcussen Dall, direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed i Sønderborg Kommune.

“Vi håber, at augustenborgerne vil tage godt imod ændringerne i parkeringsforholdene, og vi har gjort vores bedste for at få kabalen og de mange forskellige hensyn til at gå op. Genetableringen af Hertugernes Augustenborg kræver tid og tålmodighed, men samtidig bliver det virkelig interessant at følge udviklingen og de mange projekter i de kommende år”.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at lette presset arbejdes der samtidig på at åbne dele af havnen som midlertidig langtidsparkering, så der stadig er gode muligheder for de mange, der arbejder i byen.

Landbrugsstyrelsens medarbejdere opfordres desuden til at bruge deres egne parkeringspladser frem for de nu tidsbegrænsede pladser i midtbyen, oplyser Sønderborg Kommune.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...