Fra kor til håndbold – Sønderborg støtter lokale talenter

Nye midler skal få Sønderborgs talenter til at blomstre. Arkivfoto

Nye midler skal få Sønderborgs talenter til at blomstre. Arkivfoto

7. november 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune holder fast i ambitionen om at give unge talenter i både sport og kultur de bedste muligheder for at udvikle sig. Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab har netop fordelt 175.000 kroner til fem lokale aktører, der i 2026 skal være med til at styrke talentudviklingen i kommunen.

I alt er der afsat 250.000 kroner til formålet, og midlerne er en del af budgetaftalen for 2022-2025, hvor kommunen hvert år afsætter penge til at understøtte bæredygtig talentudvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formand for udvalget, Christel Leiendecker fra Slesvigsk Parti, glæder sig over, at endnu flere unge får mulighed for at udvikle deres evner gennem de lokale projekter:

”Vi er stolte af at kunne støtte op om de mange stærke initiativer, der spirer i vores kommune. Talentudvikling handler ikke kun om elite – det handler om at skabe rammer, hvor unge mennesker kan vokse og finde deres vej. Med denne fordeling sikrer vi, at midlerne går til indsatser med både kvalitet og langsigtet perspektiv”.

Artiklen fortsætter under annoncen

De fem aktører, der får del i støtten, spænder vidt – fra håndbold og fodbold til kor og sejlads.

Sønderborg Håndbold modtager 40.000 kroner til særlige udviklingsforløb, mens Sønderjysk Pigekor og Drengekor får 31.800 kroner til at leje Koncertsalen Alsion til de traditionsrige ‘Så’ det Jul’-koncerter. FC Sønderborg får 8.200 kroner til materialeindkøb, Sønderborg Talentakademi får 45.000 kroner til en ny kraftplatform, der skal hjælpe atleter med at måle deres fremgang, og Sønderborg Yacht Club får 50.000 kroner i opstartskapital til sponsorprojektet ‘Medaljer til Sønderborg’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover har Biblioteket Sønderborg og Sønderjyllands Kunstskole tidligere fået henholdsvis 25.000 og 50.000 kroner fra puljen.

Næstformand for udvalget, Thomas Worm Larsen fra Venstre, understreger, at pengene er blevet fordelt med blik for både kvalitet og forankring:

”Det er vigtigt for os, at midlerne bliver brugt der, hvor de gør størst forskel. Vi har lagt vægt på, at projekterne er solidt forankret og har en klar strategi for talentudvikling. Det glæder mig især, at vi ser en bredde i ansøgningerne – lige fra håndbold og sejlads til kor”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med fordelingen af midlerne fortsætter Sønderborg Kommune sin indsats for at give unge mennesker i kommunen mulighed for at udfolde deres potentiale – uanset om det sker på en bane, i et kor eller på en scene.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...