Læserindlæg: Er vores kommunalvalg reelt fair – eller købt og betalt?

Arkivfoto

Arkivfoto

10. november 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Vibeke Schou, Sønderborg, byrådskandidat for Personlig Frihed, skriver:

Læserindlæg: Hvor kommer pengene til valgkampen fra?

Jeg stiller op som kandidat uden for parti i kommunalvalget og er uddannet produktudvikler, med speciale i PR og marketing. Jeg har investeret ca. 4.000 kroner fra min egen families husholdningsbudget på min kampagne og de er blevet brugt på 50 valgplakater.

Det er i stor kontrast til mængden af PR hos de større partier.

For eksempel så har det lokale Slesvigske Parti pakket vores by ind i reklamer. Jeg ser valgplakater overalt og kæmpe bannere på prominente vægge i midtbyen og ved vejsider. Da jeg åbnede Ugeavisen, så havde de købt forside og bagside og flere sider inde i avisen. Det er dyrt. Virkelig dyrt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så jeg gik i gang med at undersøge hvor pengene til disse reklamer kom fra. Jeg talte med nogle af kandidaterne og det viste sig at det tyske mindretal får penge fra skatteborgerne. Det blev besluttet ved genforeningen.På det tidspunkt gav det muligvis god mening, men som jeg oplever det, så er tyskere nu i 2025 ganske godt integreret her i Danmark.

Jeg fandt så ud af at det ikke kun er Slesvigske Partis valgkampagne der er betalt af skatteyderne, men alle de partier der sidder i Folketinget modtager skattekroner pr. stemme. Det gjorde de små partier også indtil sidste valg, hvor loven blev ændret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har fået mig til at se på dette ’demokratiske’ valg på en ny måde. For at folk skal stemme på en, er de nødt til at vide, at man eksisterer. Har du set en kandidats ansigt tilpas mange gange i medierne eller i bybilledet, så er der større sandsynlighed for at du stemmer på dem.

Prøver man bevidst politisk at holde nye kandidater og partier ude?

SønderborgNYT har forelagt dette læserindlæg for Slesvigsk Parti. Arno Knöpfli fra Slesvigsk Partis Sønderborg lokalforening skriver:

Artiklen fortsætter under annoncen

I Slesvigsk Parti finansierer vi vores valgkamp med egne midler. Det fremgår af vores gennemsigtighedserklæring, som kan tilgås med den QR-kode, vores valgmateriale er forsynet med.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...