Læserindlæg: At lukke øjnene for klimaforandringerne løser ingenting

Arkivfoto

Arkivfoto

12. november 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Timm Bøttger, Sønderborg, Byrådskandidat for SF, skriver:

Læserindlæg: Ja, CO₂ er naturligt – men for meget af det ødelægger vores planet

I den seneste debat sagde Vibeke fra Personlig Frihed, at hun ikke mener, klimaforandringer er et problem. ’CO₂ er jo naturligt, og vi har brug for det til at leve’, sagde hun – og tilføjede, at vi bare har bygget for tæt på havet.

Men mange af de boliger, der i dag bliver ramt af oversvømmelser i Sønderborg kommune, lå engang langt fra havet. I områder som Augustenborg, Høruphav og langs kysten ved Kegnæs var man ikke bekymret for vandstanden, da husene blev bygget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dengang var de trygt placeret. Forskellen er, at vandstanden nu stiger, og vejret bliver mere ekstremt – som en direkte konsekvens af klimaforandringerne.

Ja, CO₂ er naturligt. Men det betyder ikke, at det ikke kan blive et problem. Vand er også naturligt, men vi drukner stadig, hvis der kommer for meget af det. Vi mennesker udleder i dag så meget CO₂, at vi forstyrrer Jordens balance. Det betyder stigende temperaturer, ekstremt vejr og ødelagte levevilkår – både for mennesker og dyr.

Artiklen fortsætter under annoncen

At benægte klimaforandringer er som at stikke hovedet i sandet, mens huset brænder. Vi kan ikke løse problemerne ved at lade som om, de ikke findes.

Hvis vi vil give unge og kommende generationer en tryg fremtid i Sønderborg, må vi tage ansvar – ikke bortforklare virkeligheden.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...