Flere studerende og flere nyfødte giver befolkningstilvækst i Sønderborg

98 nye sønderborgere siden januar. Foto: Sønderborg Kommune

98 nye sønderborgere siden januar. Foto: Sønderborg Kommune

11. november 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune kan efter flere års befolkningstilbagegang endelig mærke en positiv fremgang i antallet af borgere. Nye prognoser viser nemlig, at kommunen ved udgangen af 2025 står til en vækst på op mod 100 indbyggere.

Ved optællingen i begyndelsen af november var befolkningstallet allerede steget med 98 personer siden 1. januar. Det er en udvikling, der markerer et tydeligt brud med de seneste ti års tendens, hvor kommunen ellers har oplevet et årligt fald i antallet af borgere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Både flere nyfødte og en markant tilstrømning af studerende bidrager til den nye fremgang. Ultimo oktober 2025 var der født omkring 60 flere børn end i samme periode året før.

Borgmester Erik Lauritzen glæder sig over den vending, som han kalder både vigtig og opmuntrende:

“Det lyder måske ikke af meget. Men når vi ser prognoser med befolkningsudvikling i provinskommunerne, så er det ekstremt glædeligt, at vi nu ser en positiv udvikling i befolkningstallet i Sønderborg Kommune. Det viser, at vores fælles indsats for at gøre Sønderborg Kommune attraktiv for både unge, familier og seniorer bærer frugt. Vi fortsætter arbejdet for at skabe gode rammer for alle, der ønsker at bo her, for det er et langt, sejt træk, der kræver et stærkt fokus”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Sønderborg Kommune er udviklingen et resultat af målrettet arbejde med bosætning, international tiltrækning og et stærkt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Indsatserne udspringer af Byrådets Masterplan for Bosætning, Erhverv og Grøn Vækst 2024-2030 og inkluderer blandt andet GOTO Sønderborg, Tilflytterservice samt en partnerjob-ordning, som gør det lettere for familier at etablere sig i området.

Den positive udvikling ses ikke mindst blandt unge, hvilket glæder første viceborgmester Stephan Kleinschmidt:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Befolkningstilvæksten er et vigtigt signal om, at Sønderborg Kommune er et sted, hvor folk ønsker at slå sig ned. Og jeg glædes utrolig meget over, at det særligt er mange studerende, der søger hertil, for det viser også, at vores ambitioner om en attraktiv studieby er godt på vej. Nu skal vi blot fastholde de unge mennesker efter endt studie. Men samlet giver det os energi til at fortsætte arbejdet med at udvikle kommunen og tiltrække nye borgere”.

Sønderborg Kommune oplyser, at man forventer at fastholde indsatsen med fokus på både unge, familier og internationale tilflyttere – og håber, at årets fremgang bliver starten på en stabil og langsigtet befolkningstilvækst.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...