Lucy Yeghiazaryan Kvartet og Sønderborg Jazzclub giver koncert på Sønderborghus søndag den 16. november 2025.
Lucy Yeghiazaryan, der er en af tidens mest omtalte sangere på jazzscenen i New York, kombinerer sin klassiske og elegante jazzstemme med en særlig kontakt til publikum. Hun har udgivet fem album, og hun har etableret sig som en af fremtidens store navne inden for jazzmusik.
Hun indtager scenen sammen med tre af Skandinaviens mest efterspurgte jazzmusikere – gruppen formidler kendte jazztraditioner med et stærkt og aktuelt udtryk. Det er Magnus Hjorth, Graig Earle og Cornelia Nilsson, der byder på et solidt sammenspil.
Koncerten finder sted søndag den 16. november klokken 15:00 på Sønderborghus.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

















