Sønderborg Kommune sætter turbo på boligudviklingen frem mod 2030

Nye boligmuligheder i hele kommunen. Foto: Sønderborg Kommune

Nye boligmuligheder i hele kommunen. Foto: Sønderborg Kommune

13. november 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune tog onsdag et nyt skridt i arbejdet med at sikre fremtidens boligudvikling, da kommunen inviterede investorer og udviklere til mødet ‘Vækst og udviklingsmuligheder – Videre mod 2030’.

Her blev deltagerne præsenteret for både status, konkrete perspektiver og en række arealer, der samlet rummer potentialet for mere end 400 nye boliger på tværs af kommunen.

På mødet blev 18 udpegede områder fremlagt – både kommunale og private – og de giver mulighed for opførelse af både parcelhuse, rækkehuse og etageboliger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projekterne er bredt fordelt i kommunen med syv i Sønderborg, otte på Als i blandt andet Nordborg, Guderup, Augustenborg, Fynshav og Tandslet samt tre på Jyllandssiden i Rinkenæs, Nybøl og Ullerup. I de fleste af områderne er lokalplanarbejdet enten allerede vedtaget eller i gang.

Det er tredje gang, kommunen samler branchen for at sætte fokus på boligudviklingen, som er en vigtig brik i den overordnede udviklingsstrategi. Ambitionen bygger på kommunens målsætning om at der frem mod 2030 skal skabes 2.500 nye boliger. Det oplyser Sønderborg Kommune.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...