Over 1000 gæster til stor eSportmesse på Business College Syd

eSportmesse Sønderborg trak fulde huse og store smil. Pressefoto

eSportmesse Sønderborg trak fulde huse og store smil. Pressefoto

15. november 2025 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Business College Syd summede af liv, da skolen lørdag lagde hus til eSportmesse Sønderborg, hvor mere end 1.000 gæster strømmede til for at dykke ned i en dag fyldt med spil, fællesskab og begejstring.

Allerede fra formiddagen var gangene fyldt med børn, unge og voksne, der ville opleve alt fra hæsblæsende turneringer til nostalgiske retrospil og ny teknologi.

Turneringerne i Counter Strike, FC26, Rocket League, Fortnite, Battlefield 6 og Minecraft var blandt de helt store trækplastre. Rundt om kampstationerne stod publikum tæt, mens spændingen steg i takt med, at spillerne kæmpede om præmier sponsoreret af DOHR, Sandberg, Vivolink, Nova Data, SharkGaming og HiFi Klubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

For mange var konkurrencerne dagens store højdepunkt, og jubelbrøl blandede sig hyppigt med lyden af klik fra mus og tastatur.

Et af messens helt store tilløbsstykker var besøget fra den populære YouTuber ComKean, der tog sig tid til at møde alle sine fans. Børn stod i kø med store øjne og controller i hånden for at få et billede, en snak eller et spil med ham, og stemningen omkring området var præget af grin, autografer og en smule starstruck nervøsitet.

Messen bød dog på langt mere end turneringer og meet-and-greets. Gæsterne kunne bevæge sig gennem en verden af racerbil-simulatorer, Just Dance på storskærm, virtual reality, Nintendo Switch 2 og retrospillemaskiner med ikoniske titler som Tekken og Super Mario. Overalt summede hallen af aktivitet, og det var tydeligt, at både nye og erfarne gamere fandt noget, der ramte lige i hjertet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lokale kræfter var også stærkt repræsenteret. Hjemmeværnet, Coding Pirates og en lang række andre stande bidrog til en levende og mangfoldig messe, hvor der både var plads til leg, læring og nysgerrighed. Netop denne kombination var vigtig for arrangørerne.

“Gaming handler ikke kun om spil – det handler om fællesskab, nysgerrighed og læring. Når familier, børn og unge mødes omkring skærmene, opstår der relationer og samarbejde. Det er præcis den form for energi, vi gerne vil skabe med messen”, siger Bo Thørring Kulmbach, uddannelsesleder på Det Blå Gymnasium og ansvarlig for messen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formand for Sønderborg eSport Forening, Carsten Dohrmann, glæder sig også over opbakningen:

“Vi er meget taknemmelige for alle de kræfter, som de frivillige og Business College Syd har lagt i eventet – og for at så mange gæster valgte at bruge lørdagen sammen med os”.

I samarbejde med Sønderborg eSport Forening stod Business College Syd bag arrangementet, der ifølge arrangørerne blev en klar succes. Og måske var dette kun begyndelsen:

“Med overvældende opbakning fra både frivillige og besøgende, så vil vi klart overveje, om ikke vi skal gentage succesen næste år”, siger Bo Thørring Kulmbach.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...