Årets Business Event samler erhvervslivet til en aften med oplæg og gode grin

Skuespiller Thomas Eje står for aftenens underholdning. Arkivfoto

Skuespiller Thomas Eje står for aftenens underholdning. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Der er lagt op til en aften med både grin, inspiration og lokale succeshistorier, når Sønderborg Vækstråd samler erhvervslivet til Årets Business Event den 27. november 2025. Her kåres Årets Vækstpris, Årets Kometpris og i·PRIS blandt årets nominerede, og deltagerne får et direkte blik på virksomheder og idéer, der lige nu fylder i området.

En af aftenens hovednavne er Jesper Bergstrøm, som i mange år har arbejdet med adfærd, kropssprog og mindset. Underholdningen leveres af Thomas Eje, som bor på Sydals og er aktuel i Sønderborgs Revy. Han blander musik, humor og lune, og hans indslag runder aftenen af på en let og uformel måde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mikkel Christoffersen, CEO for STEAR, fortæller om arbejdet med at støtte unge virksomheder inden for energi og teknologi. Han har to iværksættere med, som giver deltagerne et indblik i deres idéer og i de første skridt, der skal til for at få dem ud over rampen.

Årets Business Event finder sted torsdag den 27. november 2025 på Business College Syd med tilmelding på Sønderborg Vækstråds hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...