Sønderborg og omegn byder på en weekend med alt fra julemarked og koncerter til teater og kunst, og der er noget at komme efter for både familier, musikglade og dem, der bare vil ud og opleve noget lokalt. Følg altid med i områdets kommende arrangementer på SønderborgNYT og her kan du se et udvalg af alt det der sker.
Fredag den 21. november 2025
Borgen Shopping byder børnene på en eftermiddag med julehygge og kreative aktiviteter. Her kan de lave deres egen juledekoration, som de får med hjem, og alle materialer er stillet frem til fri brug.
Mike Tramp’s White Lion besøger Sønderborghus med et show fyldt med klassikere fra 80’erne. Publikum kan se frem til en tur tilbage til dengang, hårde riffs og store omkvæd fyldte radioerne.
Samme dag fylder Celine Dion-hyldestshowet My Heart Will Go On salen med de største hits. Koncerten tager publikum gennem fire årtiers kendte sange, fra balladerne til de mere kraftfulde numre.
Derudover åbner Sønderborg Gospel Choir og Sønderjyllands Symfoniorkester årets Gospelgalla på Alsion. Solisterne Nina Luna, Peter Schink og Johanna Løhde står i front, mens koret bidrager med de store gospeltoner.
Lørdag den 22. november 2025
KunstPunkt i Augustenborg åbner dørene til den 10. åbne censurerede udstilling med en fernisering. Her kan man opleve 104 værker, som er udvalgt blandt flere hundrede indsendte bidrag fra Danmark og Tyskland.
Elstrup Mølle åbner igen dørene til det årlige julemarked, hvor boderne fylder den gamle mølle med alt fra honning og hjemmelavet marmelade til strikkede ting, dekorationer og små kunstværker. I caféen kan gæster købe både æbleskiver, gløgg, vafler og varme drikke.
Mathilde Falch giver koncert på Sønderborghus, hvor hendes personlige historier og energiske band fylder rummet. Publikum kan forvente en aften, hvor både humor og eftertænksomhed får plads.
I Gråsten inviterer Kultur i Gråsten til irsk eftermiddag med ViseVersa. Først serveres irsk stuvning, og derefter går musikken i gang med sange og viser fra både Irland og Skotland.
New Orleans Jazz Sønderborg byder velkommen til en koncert med Hot Revival Stompers. Gruppen består af seks hollændere, der spiller alt fra gospel og blues til country med inspiration fra New Orleans.
Sønderborg Gospel Choir og Sønderjyllands Symfoniorkester fortsætter festlighederne med endnu en Gospelgalla. Aftenen følger samme stærke program med solister og dirigent Jonathan Taylor Rush i spidsen.
Søndag den 23. november 2025
Elstrup Mølles julemarked fortsætter, hvor boderne fylder den gamle mølle med alt fra honning og hjemmelavede delikatesser til strik, dekorationer og små kunsthåndværk. Børnene kan deltage i de julede aktiviteter, og søndag kigger julemanden forbi.
‘Præsten i Vejlby‘ bliver opført som krimiforestilling hvor publikum taget med til en lille midtjysk by, hvor en ung mand forsvinder efter et skænderi med præsten. Personerne i stykket og deres relationer til hinanden er det, der danner rammen om hele fortællingen.
God fornøjelse og god weekend ønskes du af redaktionen på SønderborgNYT.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.


















