International ballettrup gæster Sønderborg med Nøddeknækkeren

Etoile Ukrainian Ballet opfører Nøddeknækkeren i Alsion. Arkivfoto

Etoile Ukrainian Ballet opfører Nøddeknækkeren i Alsion. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Den ukrainske ballettrup ’Etoile Ukrainian Ballet’ opfører Nøddeknækkeren med Tjajkovskijs klassiske musik og koreografi af Marius Petipa. Det sker lørdag den 29. november 2025 i Koncertsalen Alsion.

Etoile Ukrainian Ballet er et balletkorps, der er grundlagt i Kyiv af solister fra det ukrainske nationalopera- og balletteater. De har international status og har samlet dansere fra Europa og solister fra hele verden, blandt andre Iryna Khandazhevska, primaballerina fra Ukraine, og Anatoliy Khandazhevsky, solist ved Kharkiv Opera- og Balletteater.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nøddeknækkeren, der er blevet en juletradition for mange over hele verden, handler om den unge Clara og hendes eventyr med Nøddeknækkerprinsen og byder på dansende snefnug, legetøjssoldater og Sukkerfeen. Det er en fortælling om en ung piges skrøbelige drøm og kampen mellem godt og ondt, hvor kærligheden vinder.

Til forestillingen bruges håndlavede kostumer og kulisser, og en professionel teaterlyschef skaber en særlig atmosfære. Musikken er en båndet optagelse i høj kvalitet fra Kharkivs operaorkester.

Artiklen fortsætter under annoncen

Balletforestillingen finder sted den 29. november klokken 16:00 i Koncertsalen Alsion. Billetter kan købes via Alsions hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...