Julestemning på Idrætshøjskolen – marked med boder, sang og sjov

Idrætshøjskolen Sønderborg inviterer til julemarked. Pressefoto

Idrætshøjskolen Sønderborg inviterer til julemarked. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Idrætshøjskolen Sønderborg åbner for første gang dørene til et julemarked med aktiviteter, smagsoplevelser og højskolestemning. Det sker fredag den 12. december i skolens Kongegård og Dronningehave.

Det bliver en eftermiddag i julens tegn med boder, der sælger julepynt og hjemmelavede julelækkerier, kreative genstande og små gaveidéer fremstillet af skolens elever og undervisere, et udvalg af specialiteter fra skolens lokale leverandører, samt mad og varme drikke.

Markedet byder i ægte højskolestil på fællesjulesang, og der vil være aktiviteter for børn, blandt andet en kælkebakke.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Julemarkedet er et naturligt skridt på vejen mod at blive byens skole. Vi ønsker at åbne dørene endnu mere for lokalsamfundet, og vi håber, at sønderborgerne har lyst til at kigge forbi og være med til at skabe julestemning sammen med vores elever og ansatte”, siger Nanna Blankschøn, der er kommende forstander på Idrætshøjskolen Sønderborg.

Julemarkedet finder sted den 12. december 2025 fra klokken 14:00 til klokken 19:00 på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Alle er velkomne, og der kan købes entrébilletter på stedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...