CaféSang i julens tegn med Sønderjysk Pigekor og Drengekor

Koncertkoret synger julen ind med CaféSang på Alsion. Pressefoto

Koncertkoret synger julen ind med CaféSang på Alsion. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

CaféSang-gruppen inviterer til Jule-CaféSang, hvor Sønderjysk Pigekor og Drengekors Koncertkor synger julen ind. Det sker lørdag den 6. december i Café Alsion.

Sønderjysk Pigekor og Drengekors flagskib, Koncertkoret, kommer og synger for og med publikum i caféen. De vil synge nogle af deres dejlige julesange under ledelse af chefdirigent Mette Rasmussen. Publikum får desuden rig mulighed for at synge med – CaféSang har nogle højskolesangbøger, som man kan låne, men hvis man har sin egen, opfordres man til at medbringe den.

Artiklen fortsætter under annoncen

CaféSang er en tilbagevendende aktivitet i Café Alsion, der finder sted otte lørdage om året. Det arrangeres i samarbejde med Det Sønderjyske Sangcenter, og der er forskellige sangværter – denne gang Koncertkoret.

Juleudgaven af CaféSang finder sted den 6. december 2025 fra klokken 12:00 til klokken 13:00 i Café Alsion. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...