Broagers lokale kor, Broager Egnskor, inviterer til julekoncert med kormusik, solistoptræden og fællessang – det sker tirsdag den 9. december i Broager Kirke.
Broager Egnskor synger julen ind under ledelse af korleder Bettina Hellemann Munch, sammen med pianist Henning Simonsen. Publikum får også mulighed for at synge med på julens sange. Broager Egnskor, der startede i 1941, består af cirka 35 sangglade mænd og kvinder. De øver hver tirsdag aften i Broager Sognegård.
Koncerten finder sted den 9. december 2025 klokken 19:00 i Broager Kirke. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.
















