Hun lagde lektierne på hylden og åbnede egen salon

Laila Svane Andersen står klar som frisør i Augustenborg. Privatfoto

Laila Svane Andersen står klar som frisør i Augustenborg. Privatfoto

6. december 2025 Augustenborg Skrevet af: Sissel Vinther

Det begyndte ved spisebordet, hvor Laila Svane Andersen lavede lektier, og hendes yngste spurgte, om hun nu igen sad foran computeren. Dér stod det klart for hende, at hun savnede kundekontakten og arbejdet i stolen. Kort efter lagde hun HF fra sig, fandt et lokale i Augustenborg og besluttede, at nu skulle det være.

“Jeg kunne mærke, at skærmtid ikke var mig, jeg savnede stolen, spejlet og snakken med mennesker. Da min søn spurgte, om jeg nu igen sad foran computeren, der faldt tiøren. Jeg ville tilbage til hår, kunder og håndværk” , fortæller Laila Svane Andersen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Salon LaBelle ligger i det tidligere Klip & Krøl på Storegade, og alt er frisket op fra gulv til loft.

“Det var en særlig følelse at låse døren op den første dag og se kalenderen fyldt. Vi har renoveret hele lokalet, så det er enkelt og roligt, og kunderne har taget så pænt imod, at jeg gik hjem med ro i maven” .

I salonen er der plads til både damer, herrer og børn og Laila Svane Andersen lægger vægt på tid, ro og at lytte sig ind på det udtryk, kunden ønsker. At åbne i sin egen by giver mening for hende i hverdagen og for fællesskabet i byen, og hun vil gerne, at salonen bliver et sted, man naturligt kigger forbi.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det betyder noget, at jeg kender byen, og at folk kender mig. Man møder naboer, får en snak og følger med i hinandens hverdag. Hvis salonen kan være med til at give lidt mere liv på Storegade, så er det præcis dér, jeg vil lægge min energi” .

Modtagelsen har gjort indtryk, og mange har længe ønsket endnu en frisør i Augustenborg, fortæller hun.

“Jeg har fået så mange søde hilsner og anbefalinger, og det gør mig både glad og stolt. Det bekræfter mig i, at beslutningen var rigtig, og at LaBelle nok skal finde sin faste plads i byen” , siger Laila Svane Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Salon LaBelle ligger på Storegade 31 i Augustenborg.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...