Et hjemmelavet hjerte kan gøre mere end at pynte

Bænken ved Frøken Fin fyldes med hjerter til en god sag. Privatfoto

Bænken ved Frøken Fin fyldes med hjerter til en god sag. Privatfoto

11. december 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Hos Frøken Fin Blomster i Ringgade i Sønderborg bliver julehjerter i år til mere end bare pynt. Hele december kan man lave eller købe hjerter i naturmaterialer, som både spreder julestemning og samler ind til Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, så et lille hjerte også kan gøre en forskel for nogen, der står i en svær situation.

“Ideen til de hjemmelavede hjerter kom af et ønske om at kunne samle folk om en god sag, gøre det på en ny og kreativ måde, hvor alle kan være med, store som små, og hvor det både skaber glæde og gør nytte”, fortæller indehaver Susanne Nygaard Voigt fra Frøken Fin Blomster.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle, både børn og voksne, kan være med til at ‘give et hjerte’.

Man kan binde eller lave et hjemmelavet hjerte i naturmaterialer og hænge det på bænken udenfor butikken, hvor der er sat et bræt op med søm, som hjerterne kan hænge på. Hjerterne kan for eksempel bruges som pynt på hoveddøren eller tages med på kirkegården, så de både skaber glæde og gør nytte for den, der får dem.

De hjerter, der hænger på bænken, kan købes, og pengene går direkte til Sønderborg Kvinde- og Krisecenter. Tiltaget kører hele december 2025 hos Frøken Fin Blomster, på Ringgade i Sønderborg, hvor man i butikkens åbningstid kan komme forbi, hænge sit eget hjerte op eller købe et og samtidig støtte kvindecenterets arbejde.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...