Symfoniorkester og kor vækker julens ånd med Händels Messias

Sønderjyllands Symfoniorkester opfører Händels Messias på fredag

Sønderjyllands Symfoniorkester opfører Händels Messias på fredag

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til juleglæde og magi, når de sammen med Filharmonisk Kor fremfører Händels Messias. Det sker fredag den 19. december i Koncertsalen Alsion.

Händels Messias er en af Symfoniorkestrets faste juletraditioner, og ét af koncertens højdepunkter er Halleluja-koret, som fylder rummet med energi. Det er en tradition, som både musikere og publikum ser frem til år efter år.

Koncerten dirigeres af den schweiziske dirigent Lena-Lisa Wüstendörfer, der er internationalt kendt for sin smittende entusiasme og sin fængslende og nuancerede stil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Holdet består af sopran Anna Maria Wierød, kontratenor William Shelton, tenor Gerald Geering og baryton Jonathan Michie, som alle har stor erfaring med at synge de store oratorier og tidlig musik.

Filharmonisk Kor, som hører hjemme på Alsion og en fast samarbejdspartner for Sønderjyllands Symfoniorkester, er under ledelse af Alice Granum. Messias, som Händel skrev for mere end 280 år siden, er et værk over meditation over Jesu liv og betydning, og det har begejstret publikum siden uropførelsen i Dublin i 1742.

Artiklen fortsætter under annoncen

Julekoncerten finder sted fredag den 19. december 2025 klokken 19:30 i Koncertsalen Alsion. Billetter kan købes på Sønderjyllands Symfoniorkesters hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...