Sådan vælger du vin der passer til julemiddagen

Jacob Moos fra Wohlenberg giver råd om vin der passer til juleretterne

Jacob Moos fra Wohlenberg giver råd om vin der passer til juleretterne

22. december 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Når juleaften nærmer sig, og julemiddagen med and, flæskesteg, rødkål og brun sovs skal på plads, er der mange, der lægger vejen forbi vinbutikken for at få hjælp til, hvad der skal i glasset juleaften. Kunderne kommer ofte ind med hele menuen skrevet ned og spørger efter vin, der både passer til maden og til dem, der sidder rundt om bordet.

“De fleste kommer ind med deres julemenu og beder om hjælp, og så finder vi sammen en vin, der passer både til maden og til dem, der skal drikke den”, fortæller medejer af vinbutikken Wohlenberg, Jacob Moos, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

I butikken bliver julemaden typisk delt op i tre spor, nemlig kalkun, flæskesteg og and eller gås. Kalkun er den mildeste ret, flæskesteg ligger midt imellem, og anden er den mest kraftige. Grundtanken er, at jo mere smag og fedt der er på tallerkenen, jo mere må vinen også smage af, så den ikke drukner ved siden af maden.

Til kalkun peger Jacob Moos på rødvine, der er bløde og frugtrige og ikke alt for tunge, så de ikke overdøver kødet, men stadig kan følge med rødkål og tilbehør. Til flæskesteg anbefaler han rødvin med lidt mere kraft og dybde, så der er fylde nok til både steg, svær og sovs, uden at vinen bliver helt tung. Til and og gås går han efter de mest kraftige rødvine, som har god fylde og en smule sødme, fordi kød, sovs og det søde tilbehør kan bære en vin med mere tyngde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis der både er and og flæskesteg på bordet, foreslår han, at man vælger vin ud fra den mest kraftige ret, men stadig holder fast i noget, familien også kan lide til hverdag, så det ikke bliver for voldsomt for nogle af gæsterne.

Samtidig nævner han, at en sød hvidvin også kan være et bud til and, hvis man er mere til de lyse vine, fordi sødmen passer til rødkålen, mens syren hjælper med at skære igennem fedmen i både kød og sovs.

Prisen fylder også i snakken op mod jul. Jacob Moos forklarer, at der er muligheder i mange prislag, men at de billigste flasker som regel er mindre koncentrerede, fordi der bliver høstet mere vin pr. mark, og det kan mærkes på smagen. I butikken er der udvalgt en ‘årets julevin’ til 159 kroner, som efter hans vurdering giver god smag til en pris, hvor de fleste kan være med, også når der skal flere flasker på bordet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til risalamande anbefaler han søde vine, der kan følge med både kirsebærsauce og mandler. En sød dessertvin eller portvin går godt til kirsebærrene, mens andre typer taler mere til de nøddeagtige smage, og nogle vælger i stedet en kirsebærlikør med lidt mere syre, så desserten ikke føles helt så tung.

“Fællesnævneren til risalamande er, at vinen skal være sød, og så kan man vælge, om den skal passe bedst til kirsebær, mandler eller have lidt ekstra syre, så desserten føles lidt lettere”, siger Jacob Moos.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis valget stadig er svært, er der mulighed for at lægge vejen forbi Wohlenberg på Perlegade 10 i Sønderborg og få hjælp til at matche vin og julemad.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...