Det kan du gøre hvis du ikke vil sidde alene juleaften

Find fællesskab juleaften hvis du ikke vil sidde alene. Arkivfoto

Find fællesskab juleaften hvis du ikke vil sidde alene. Arkivfoto

22. december 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Julen kan være en svær tid, hvis man ikke har nogen at fejre den med. I Sønderborg-området inviterer flere foreninger derfor til juleaften i fællesskab, så dem der ellers ville sidde alene, kan være sammen med andre. I år er der lokale arrangementer med mad og samvær rundt om bordet og en mulighed for at finde en plads ved et privat julebord, hvor juleværter og julegæster kan finde hinanden.

Hos KGGO i Gråsten bliver der dækket op til juleaften i Kulturhuset Egernsund gamle skole den 24. december klokken 15:00. Her er der traditionel julemad, hygge og god tid ved bordene, og arrangementet er åbent for både voksne og børn. Prisen er 50 kroner for voksne, mens børn deltager gratis. Oplysninger om tilmelding findes på KGGO’s hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

SIND står bag to juleaftener i kommunens nærliggende område. I Sønderborg holdes arrangementet i Frivillighuset i Perlegade den 24. december fra klokken 11:00 til 15:00 med julemad, risalamande, kaffe, kage og en lille gave i rolige og trygge rammer. Tilmelding foregår ved at betale et depositum på 51 kroner med MobilePay til box17395 og skrive “jul-Sø” i kommentarfeltet. Beløbet får man tilbage, når man møder op juleaften.

Senere samme dag er der juleaften i Nordborg Sognegård fra klokken 17:00 til 21:00, målrettet dem der ellers ville sidde alene. Aftenen byder på fælles måltid og samvær i et åbent fællesskab. Her tilmelder man sig også ved at betale 51 kroner i depositum via MobilePay til Box17395 og skrive “jul-Nb” i kommentarfeltet. Depositummet udbetales igen ved fremmøde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere om SINDs arrangementer på foreningens Facebook-side.

Ud over de tre fysiske tilbud er der også mulighed for at finde fællesskab i et privat hjem via en landsdækkende juleordning, hvor juleværter og julegæster kan finde hinanden. Her kan man oprette sig som enten vært eller gæst og søge efter andre, der har plads ved bordet eller mangler et sted at holde jul.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fælles for tilbuddene er ønsket om, at ingen behøver at sidde alene den 24. december, hvis de gerne vil være sammen med andre.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...