LGBTQ+ Sønderborg ser håb i ny regional politik

LGBTQ+ Sønderborg glæder sig over ny regional politik

LGBTQ+ Sønderborg glæder sig over ny regional politik

16. december 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

LGBTQ+ Sønderborg glæder sig over, at Region Syddanmark mandag har godkendt en samlet LGBTQ+ politik, som skal danne grundlag for en konkret handleplan i sundhedsvæsenet. Ifølge foreningen er beslutningen et længe ventet skridt, der kan være med til at skabe større tryghed og lighed for LGBTQ+ personer i mødet med regionens sundhedstilbud.

Forperson for LGBTQ+ Sønderborg, Niels Christian Aahøj Bech, ser vedtagelsen som et klart tegn på, at organisationernes stemmer er blevet hørt:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er meget glad for, at Regionen har lyttet til organisationerne, og at det nu har resulteret i en egentlig politik. Det er et vigtigt signal at sende”.

Hos LGBTQ+ Sønderborg peger man på, at mange LGBTQ+ personer gennem tiden har oplevet usikkerhed, misforståelser og barrierer i kontakten med sundhedsvæsenet. Derfor bliver vedtagelsen af en egentlig politik set som et vigtigt signal om, at problemstillingerne nu bliver taget alvorligt på politisk niveau.

Foreningen hæfter sig særligt ved, at Region Syddanmark i politikken lægger op til et tæt samarbejde med LGBTQ+ organisationer i regionen. Ifølge LGBTQ+ Sønderborg er inddragelsen af civilsamfundets erfaringer afgørende, hvis politikken skal omsættes til konkrete forbedringer i hverdagen for brugerne af sundhedsvæsenet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig understreger LGBTQ+ Sønderborg, at målet er, at brugere kan møde sundhedsvæsenet i trygge rammer uden at skulle skjule sig eller føle sig begrænset på grund af køn, kønsidentitet, seksualitet eller etnicitet. Foreningen ser derfor den nye politik som et vigtigt første skridt, men også som begyndelsen på et arbejde, der skal føre til konkrete og mærkbare forbedringer i praksis.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...