Borgmesteren gør status på året i sin jule- og nytårshilsen

Erik Lauritzen med jule- og nytårshilsen til sønderborgerne

Erik Lauritzen med jule- og nytårshilsen til sønderborgerne

23. december 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Året nærmer sig sin afslutning, og i sin jule- og nytårshilsen til sønderborgerne, som du kan se her, gør borgmester Erik Lauritzen status over et år præget af både globale udfordringer og lokal fremgang.

I talen sender borgmesteren en stor tak til alle dem, der hver dag bidrager til, at Sønderborg Kommune er et godt sted at bo, leve og drive virksomhed – herunder byrådet, kommunens medarbejdere samt virksomheder, foreninger og frivillige rundt i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesteren kommer blandt andet ind på en urolig verden med krig, stigende priser og et øget behov for beredskab, som også har konsekvenser lokalt. Samtidig understreger han den stærke sammenhængskraft i Sønderborg og peger på, at kommunen trods krisetid står solidt med lav arbejdsløshed, et erhvervsliv i god form og fortsat anerkendelse som en af landets mest erhvervsvenlige kommuner.

Der sættes også fokus på det høje aktivitetsniveau i kulturlivet, den positive udvikling inden for turisme – blandt andet på Nordals – samt de store ambitioner for byudvikling i både Sønderborg og Augustenborg og ved Historiecenter Dybbøl Banke. Sportslige resultater som Sønderjyske Herrehåndbolds kvalifikation til Final Four nævnes ligeledes som noget, der samler og skaber stolthed i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Afslutningsvis ser borgmesteren frem mod det kommende år, hvor en række reformer og forandringer venter kommunerne, og sender en særlig tak til medarbejderne i Sønderborg Kommune for deres indsats.

Hele borgmesterens jule- og nytårshilsen kan ses her på SønderborgNYT.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...