Læserindlæg: Vil den nye SONFOR-bestyrelse vise mod – eller gemme sig bag flotte ord?

Arkivfoto

Arkivfoto

13. januar 2026 Debat Skrevet af: Redaktion

Helge Nielsen, Guderup, skriver:

Læserindlæg: Velkommen til den nye SONFOR Varme bestyrelse

En flot og betryggende pressemeddelelse at læse fra den nye SONFOR Varme bestyrelse. Blot en smule bekymrende, med genbrug af de pæne ord fra de tidligere bestyrelser. Men lad os nu give den nye bestyrelse en chance for at demonstrere – at kun handling skaber forvandling!

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad os se de mange flotte ord omsat i handling. Lad de små brugere slippe med samme relative prisstigning som de store slap med – eller lad de store brugere få de samme store stigninger, som ramte de små. Og hvad årsskiftets lempelse på 4,5 øre per kilowatt-timer angår, så lad os se en relativ lempelse til de små i samme relative omfang, som de store – så de mange flotte ord ikke skal ledsages af en fastholdelse af, at de mindste fortsat er ramt af en relativ stigning på 33 procent mere end de store brugere er.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og lad os holde fast i, at kun handling skaber forvandling. Fra mange byrødders munde, fra borgmester og nedefter, er igennem det sidste halve år hørt og læst mange flotte ord om, at man vil gøre alt for at få fjernvarmeprisen på Nordals ned – fulgt af, at intet er gjort. Måske fordi den eneste fair og rimelige løsning er, at en gæld på 200-300 millioner rettelig bør betales af dem, der er ansvarlig for gælden, og ikke af de fuppede fjernvarmeofre.

Og fortsat – i lyset af, at kun handling skaber forvandling, så ville det klæde den nye bestyrelse for SONFOR Varme at indklage Sønderborg Kommunes garantiprovision på 3 gange Sønderborg Varmes pris, selvom både BDO og Deloitte er enige om, at risikoen ved garantien til de to stort set er den samme – lad os se SONFOR Varme indklage den høje garantiprovision til Ankestyrelsen med påstand om, at ens risiko må udløse ens priser – at det er risikoen, og ikke ejerforholdet, der sætter prisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kun handling skaber forvandling – så kære nye SONFOR Varme bestyrelse: Lad os se lidt handling – og spar på flere flotte ord, til de flotte ord beskriver en handling, der for første gang i den nordalsiske fjernvarmeskandales historie, vil være flotte ord, som brugerne kan glædes over.

Velkommen, og god arbejdslyst.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...