Kreative job trækker filmfolk og animatorer til Sønderborg

Zoom Film får ansøgere fra hele Danmark og udlandet. Privatfoto

Zoom Film får ansøgere fra hele Danmark og udlandet. Privatfoto

14. januar 2026 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Zoom Film har lavet film og animation i mere end 18 år, og arbejdet handler ofte om at gøre svære budskaber til noget, folk faktisk kan forstå. Det sker blandt andet ved at blande almindelige optagelser med 3D animation, så man kan vise produkter og tekniske løsninger både udefra og indefra, også dér hvor man normalt ikke kan se, hvad der foregår.

Når noget ellers kræver en lang teknisk forklaring, kan 3D animation gøre det nemmere, fordi man kan vise det, der ikke er synligt i virkeligheden, som dele inde i et produkt eller funktioner under en overflade. Den type opgaver er samtidig med til at gøre Zoom Film til en arbejdsplads, som mange i branchen gerne vil være en del af.

Artiklen fortsætter under annoncen

Zoom Film laver film og visuelle fortællinger for kommuner, organisationer og virksomheder.

“Film er et stærkt værktøj, både når tekniske løsninger skal forklares, og når historier, værdier og identitet skal formidles, og opgaven er at gøre budskabet klart, uanset om målgruppen er specialister, borgere eller potentielle nye medarbejdere”, fortæller Klaus Haaning, CEO hos Zoom Film, i en pressemeddelelse.

Der kommer løbende ansøgninger fra filmfolk og animatorer, som gerne vil ind på holdet. Som eksempel nævnes en filmfotograf, der for to år siden blev valgt blandt mere end 60 ansøgere. Efter ansættelsen flyttede han til Sønderborg, og i dag bor han i området med sin kæreste, har fået barn og har købt hus.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er et tydeligt billede på, at spændende kreative arbejdspladser kan være med til at tiltrække og fastholde kompetencer, og samtidig skabe liv og bosætning lokalt”, fortæller Klaus Haaning.

Opgaverne kræver både teknisk kunnen og et skarpt kreativt blik, og derfor kan holdet også blive sat sammen på tværs af landegrænser. Senest er en 3D animator fra Ukraine startet og er blevet en del af animationsteamet.

Talentudvikling fylder også meget i hverdagen. Der samarbejdes med uddannelsessteder om elev og praktikpladser, så unge kan prøve kræfter med rigtige produktioner og få erfaring med, hvordan det foregår på en arbejdsplads, hvor der bliver lavet film og 3D.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er stolte af, at vi har trådt vores egen sti, for Zoom Film leverer ikke hyldevarer, og der er hele tiden nye ideer, der skal prøves af”, siger Klaus Haaning.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...