Ældrerådet fortsætter med uændret formandsskab

Ældrerådet er de ældres stemme i kommunen. Arkivfoto

Ældrerådet er de ældres stemme i kommunen. Arkivfoto

16. januar 2026 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Ældrerådet går ind i en ny periode med samme makkerpar i spidsen. På rådets første møde blev der valgt formand og næstformand, og her blev der ikke rokeret rundt. Kirsten Bielefeldt er genvalgt som formand, og Dieter Jessen fortsætter som næstformand.

Valget til Ældrerådet i Sønderborg Kommunes nærliggende blev holdt tirsdag den 18. november 2025 som et digitalt valg med mulighed for at møde op samme dag som Kommunalvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det nye Ældreråd for perioden 2026 til 2029 består af Allan Knaap, Anne Marie Gregersen, Birgit Nebel, Christa Lunn, Dieter Jessen, Kirsten Bielefeldt, Marianne Raarup Nielsen, Tommy Andersen og Vivian Engelbredt.

Rådet skal høres, når kommunen laver eller ændrer ting, der har betydning for ældre, for eksempel hjemmehjælp, plejehjem, forebyggelse, træning og transport. Rådet kan også selv tage emner op, pege på problemer og komme med forslag til forbedringer, og har  dialog med politikere og forvaltning om, hvad der virker i hverdagen for ældre borgere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...