Da Folketingets Præsidium satte en stopper for Palæstina som mærkesag til det igangværende Skolevalg 2026, valgte Sønderborg Byråd at gå en anden vej, da Enhedslistens Asger Romme Andersen sidste år fik et byrådsflertal med på, at skolerne i kommunen gerne måtte tage Israel–Palæstina-konflikten og spørgsmålet om anerkendelse af Palæstina op.
Men selv om døren politisk blev åbnet, er den ikke blevet brugt i praksis. Ingen af de seks skoler i Sønderborg, der i disse uger deltager i Skolevalg 2026, har valgt at gøre Israel–Palæstina-konflikten til en del af skolevalget, som SønderborgNYT kunne fortælle i går.
For Asger Romme Andersen handler sagen dog ikke om at få ét bestemt emne presset igennem, men om at sikre, at ingen emner på forhånd bliver udelukket.
”Det slår ingen skår af os, hvis eleverne på skolerne har valgt at debattere nogle andre emner end Palæstina. Men det havde slået skår i vores demokrati, hvis der var emner, som eleverne ikke kunne diskutere, fordi regeringen havde sagt, de ikke måtte”, siger Asger Romme Andersen til SønderborgNYT.
Det var oprindeligt Dansk Ungdoms Fællesråd, der sidste år satte Palæstina på dagsordenen til Skolevalget, men Folketingets Præsidium forbød ungdomspartierne at have anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat som mærkesag. Det var altså det, som et flertal i byrådet åbnede op for.
”Det var vigtigt, at vi i Byrådet slog fast, at her i Sønderborg Kommune er debatten fri, og Palæstina derfor ikke er et forbudt emne til Skolevalget”, siger Asger Romme Andersen.
At ingen af de deltagende skoler har taget emnet op, mener næstformand i Børn-, Skole- og Familieudvalget, Susanne Blegvad Posselt fra Socialistisk Folkeparti, ikke skal tolkes som et politisk signal om, at emnet er blevet skubbet væk eller gjort uønsket.
Hun peger i stedet på, at det handler om de lokale vurderinger, som skolerne selv står med, når undervisning og skolevalg skal planlægges i praksis.
”Det afspejler snarere, at skolerne har foretaget forskellige lokale, pædagogiske vurderinger – blandt andet med hensyn til elevernes alder, modenhed, tidsrammen for skolevalget og ønsket om at holde fokus på nærdemokrati og demokratiske processer”, siger Susanne Blegvad Posselt, der udover det politiske arbejde også har arbejdet på Broager Skole i mere end 24 år.
Og netop Israel–Palæstina-konflikten kan være svær at håndtere i et skolevalgsformat, hvor tiden er knap, og hvor rammen i forvejen er sat til at give eleverne en bred demokratisk forståelse.
”Israel–Palæstina-konflikten er en meget kompleks, aktuel og følelsesmæssigt ladet konflikt, som for nogle elever kan være tæt knyttet til identitet, familie og personlige erfaringer. Flere skoler har vurderet, at skolevalgets format – med begrænset tid og fokus på generel demokratisk dannelse – ikke er det rette forum til at behandle netop denne konflikt på en fagligt og pædagogisk forsvarlig måde”, siger hun.
Susanne Blegvad Posselt understreger samtidig, at fravalget ikke nødvendigvis betyder, at skolerne undgår svære emner, men at timingen og formen skal passe til eleverne og undervisningen.
”Fra SF’s side bakker vi fortsat op om, at børn og unge skal lære at forholde sig kritisk og reflekteret til verden omkring dem – også til svære konflikter. Men vi bakker i lige så høj grad op om, at lærere og skoleledelser har det nødvendige faglige råderum til at vurdere, hvornår og hvordan sådanne emner bedst tages op”, siger Susanne Blegvad Posselt, næstformand i Børn-, Skole- og Familieudvalget.
SønderborgNYT har også rakt ud til formand for udvalget, socialdemokraterne Jesper Smaling, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Heller ikke udvalgsmedlem Kim Bækdal Agerley fra Liberal Alliance eller Jimmy Simonsen fra Venstre har ønsket at udtale sig til os i denne sag.
På selve valgdagen, torsdag den 29. januar 2026, bliver der udleveret valgkort og stemmesedler, og eleverne sætter kryds ved det parti, de er mest enige med. Det hele slutter med en valgfest på Christiansborg, hvor det endelige valgresultat bliver offentliggjort.
