Det Røde Palæ i Augustiana Kunstpark og Kunsthal åbner dørene for installationen ’Naturvandringer i lyd og billeder’ – det sker lørdag den 31. januar i Augustenborg.
Det er komponist Thorstein Q. Hemmet og grafiker Annemette Heltoft, der har skabt installationen, og de er blevet inspireret af motiver og optagelser af naturen omkring Augustenborg og på Als.
Installationen skaber en særlig oplevelse ved at udforske samspillet mellem lyd, musik og visuel kunst, der forbinder det auditive med det visuelle. Den er en sanselig rejse, der vækker naturens stemninger og udtryk til live i både lyd og billeder.
Kunstinstallationen kan opleves fra ferniseringen lørdag den 31. januar 2026 fra klokken 14:00 til 16:00 og frem til den 28. februar – torsdage til søndage fra klokken 12:00 til 16:00 i Det Røde Palæ i Augustenborg. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

















