Historier fra grænsen med smuglere og gendarmer

Forfatter Hans Christian Davidsen tog cyklen langs grænsen. Privatfoto

Forfatter Hans Christian Davidsen tog cyklen langs grænsen. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Grænsen er ikke bare en streg på kortet, men et sted hvor historier om mennesker, valg, splittelse og sammenhold bliver ved med at dukke op, også længe efter at man tror, de er slut.

Onsdag den 28. januar 2026 inviterer Biblioteket Augustenborg til en eftermiddag med fortællinger fra grænselandet, når forfatter og kulturredaktør på Flensborg Avis, Hans Christian Davidsen, gæster biblioteket.

Hans Christian Davidsen har cyklet langs den dansk tyske grænse fra Skomagerhus til Vadehavet og undervejs samlet historier om mennesker og begivenheder, hvor fortid og nutid hele tiden støder sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Publikum kan blandt andet høre om smuglere, gendarmer, skilte familier, vildsvinehegn og corona kaos, fortalt gennem møder med mennesker, der lever med grænsen tæt på i hverdagen.

Fortællingen tager udgangspunkt i bogen ‘Lige på grænsen’, som er rigt illustreret og giver et nært og jordnært indblik i grænselandet, hvor humor, historie og hverdag flettes sammen uden store armbevægelser.

Foredraget ‘Lige på grænsen – her er fortiden aldrig helt forbi’ finder sted onsdag den 28. januar 2026 fra klokken 16:30 til 17:30 på Biblioteket Augustenborg. Der er gratis adgang, og billet kan hentes via bibliotekets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...