Når du har læsset dit affald af tager andre over

Karina Fleischer Thiessen sorterer affald og ting på genbrugspladsen

Karina Fleischer Thiessen sorterer affald og ting på genbrugspladsen

30. januar 2026 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

De fleste har prøvet at køre ind på genbrugspladsen, læsse af og køre videre igen, og når bagklappen er lukket, bliver det hurtigt bare et praktisk stop, hvor man sjældent tænker over, at nogen bagefter skal rydde op i det hele, både i butikken og ude på pladsen.

Karina Fleischer Thiessen er 48 år og arbejder i genbrugsbutikken på Glansager Genbrugsplads. Efter næsten 30 år i ældreplejen kunne hun mærke, at der skulle ske noget nyt, og da hun samtidig altid har haft en forkærlighed for genbrug, var det oplagt at søge, da SONFOR slog en stilling op.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er simpelthen så glad for det. Det er det bedste skift, jeg har gjort. Både for mig selv personligt, men også fordi jeg stadig kan arbejde med mennesker, bare på en helt anden måde. Jeg glæder mig faktisk til at komme på arbejde, og det er virkelig fedt”, siger Karina Fleischer Thiessen til SønderborgNYT.

Arbejdet begynder med at skabe overblik over det genbrug, der er blevet sat, hvorefter der sorteres i, hvad der kan sælges i butikken, og hvad der skal videre i containerne, og nogle dage kræver det ekstra tid, fordi tingene står blandet og ikke er sorteret på forhånd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alligevel oplever Karina Fleischer Thiessen, at folk er blevet bedre til at sortere, siden hun begyndte, blandt andet fordi der er kommet mere fokus på at oplyse om, hvad der egner sig til genbrug, og fordi mange gengangere spørger, når de er i tvivl.

“Jeg kan tydeligt mærke en forskel fra jeg startede til nu, og det bliver bedre og bedre. Mange kommer ind og spørger, om det er noget, vi kan bruge, eller om de skal smide det ud, og det er folk faktisk rigtig søde til”, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun er samtidig bevidst om, at der altid vil være nogen, der vælger den nemme løsning og bare sætter tingene fra sig, men hun holder fast i, at de fleste faktisk gør deres bedste, især når der ikke altid er nogen at spørge, hvis man kommer uden for bemandet åbningstid.

“Jeg har stadig den tanke, at alle gør deres bedste og gør det så godt, de kan. Hvis man kommer, når der ikke er nogen her, så tror jeg måske bare, det bliver den nemme løsning, men jeg tror helt sikkert, at de fleste prøver at sortere så godt, de kan”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når hun bliver bedt om at pege på noget, der er mindre fedt ved jobbet, nævner hun kulden, fordi arbejdet foregår udendørs året rundt, og situationer hvor folk kan blive skuffede eller fornærmede, hvis de får at vide, at noget ikke kan sælges og derfor må med hjem igen eller i containeren.

“Folk kan godt blive lidt fornærmede, hvis de kommer med noget, og jeg siger, at det desværre ikke kan sælges. For det har måske haft en værdi for dem, men vi har også begrænsninger, og vi kan ikke have det hele”, fortæller Karina Fleischer Thiessen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alligevel er hun ikke i tvivl om, hvor hun ser sig selv fremover, for arbejdet giver hende mulighed for både at bruge kroppen, dyrke interessen for genbrug og være tæt på mennesker i hverdagen, også selvom det ofte er et arbejde, man ikke lægger mærke til.

“Hvis du spørger mig lige nu, så er jeg her til den dag, jeg skal på pension. For jeg elsker mit arbejde, og jeg elsker at komme på arbejde hver dag. Det er fedt, at genbrug ikke bare er noget, man går op i, men også kan være ens arbejde”, afslutter Karina Fleischer Thiessen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...