Forestillingen om, at man kan arbejde sig til alt, står stærkt mange steder i Danmark, og særligt i Jylland lever idéen om slid, flid og at man bare skal knokle lidt mere stadig i bedste velgående. Nu bliver den tanke vendt og drejet, når kulturhistoriker Katrine Holm Jensen gæster Biblioteket Sønderborg og fortæller om bogen ‘Uldjydens triumf‘, onsdag den 5. februar.
I ‘Uldjydens triumf’ trækker Katrine Holm Jensen en linje helt tilbage til 1600 tallet, hvor hedebønder strikkede og handlede sig til en indtægt, og frem til nutidens store erhverv og tydelige symboler på succes.
Fortællingen handler om et område, hvor man ofte har lært, at man ikke skal vente på hjælp udefra, men i stedet klare sig selv ved at arbejde hårdt og være skarp på handel.
Da tekstilindustrien voksede, blev mange mennesker en del af en hverdag med akkordløn og højt tempo, hvor kroppen skulle holde til mere og mere. Nogle har senere kaldt det ‘Danmarks Bangladesh’, fordi forholdene kunne være så hårde, at trivsel og helbred kom i anden række.
Bogen stiller derfor et spørgsmål, som mange kan genkende i dag. Er nutidens præstationssamfund bare en fortsættelse af den gamle tankegang, når flere kæmper med stress og udbrændthed.
Arrangementet foregår onsdag den 5. februar 2026 fra klokken 16:30 til 17:30 på Biblioteket Sønderborg. Det er gratis at deltage, men kræver billet via bibliotekets hjemmeside.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.



















