Elever i Sønderborg bytter skærme ud med skak

Sønderborg sætter skak på skoleskemaet. Pressefoto

Sønderborg sætter skak på skoleskemaet. Pressefoto

31. januar 2026 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

Fredag den 6. februar bliver klasselokaler på seks skoler i Sønderborg Kommune forvandlet til tænksomme spillebrætter, når hele 1.080 elever deltager i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag. Her er det ikke løbesko og stopure, der er i centrum, men konger, dronninger og koncentration.

Skakdagen er et alternativt og eftertragtet indslag i skolehverdagen, hvor eleverne får lov til at bruge hovedet på en anden måde end normalt. Skolerne melder om en dag, som mange elever ser frem til, fordi den giver ro, fordybelse og nye relationer – og samtidig færre konflikter. Skolernes Skakdag har eksisteret siden 2010, men vokser fortsat og er i dag større end nogensinde før.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Skolernes Skakdag gør virkelig en forskel, fordi den både gavner faglighed og trivsel. Derfor er det vigtigt at Sønderborg Kommune prioriterer indsatsen. Skoleskak øger læringsparatheden i alle fag og bygger livsfærdigheder som tålmodighed, ansvarlighed og samarbejde – det kan endda skabe nye fælleskaber”, siger Jesper Smaling, formand for Børn-, Skole- og Familieudvalget.

I modsætning til den traditionelle Skolernes Motionsdag handler denne dag om mental bevægelse. Gennem spilbaserede læringsaktiviteter som ACTION-skak og Arm & Hjerne-skak arbejdes der målrettet med elevernes trivsel, sociale fællesskaber og tro på egne evner. Det er hjernetræning forklædt som leg – og det engagerer elever på tværs af klassetrin.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg Kommune deltager Broager Skole, Alssund-Skolen, Dybbøl-Skolen, Nordals Skolen, Augustenborg Skole og Hørup Centralskole i Skolernes Skakdag.

På landsplan deltager mere end 60.000 elever på 363 skoler i Skolernes Skakdag 2026.

Skolernes Skakdag arrangeres lokalt af skolerne i samarbejde med Dansk Skoleskak og nationale og lokale partnere. I Sønderborg støttes dagen blandt andet af Fabrikant Mads Clausens Fond.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...