Swing, finesse og europæisk jazz i Sønderborg

Snorre Kirk Quartet leverer swingende jazzoplevelse. Pressefoto

Snorre Kirk Quartet leverer swingende jazzoplevelse. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderborg Jazzclub inviterer til en koncert i særklasse, når Snorre Kirk European Quartet byder på international jazz med rødder i den klassiske swingtradition. Det sker søndag den 8. februar på Sønderborghus.

Snorre Kirk, der er en af landets mest markante jazzmusikere, er kendt for en elegant og stilbevidst tilgang til jazzen. Han er både trommeslager, komponist og orkesterleder, og han har markeret sig på den europæiske jazzscene, hvor han har høstet stor anerkendelse for sine udgivelser og liveoptrædener.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med European Quartet samler Snorre Kirk nogle af Europas bedste jazzmusikere, og sammen skaber de et musikalsk udtryk, der er præget af finesse, dynamik og stærkt sammenspil. Deres repertoire indeholder både Snorre Kirks egne kompositioner og fortolkninger, der er inspireret af 50’ernes og 60’ernes moderne jazz.

Kvartetten, der udover Snorre Kirk på trommer, består af Giacomo Smith på saxofon, Joe Webb på klaver og Anders Fjelsted på bas, balancerer respekt for jazzens traditioner med et nutidigt, personligt udtryk, der henvender sig til garvede jazzfans og nye nysgerrige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Publikum kan se frem til at opleve europæisk jazz på højt niveau, når Snorre Kirk European Quartet byder på en koncert med overskud, smittende swing, intens improvisation og lyriske øjeblikke. Koncerten finder sted søndag den 8. februar 2026 klokken 15:00 på Sønderborghus.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...