Vinterferien står for døren, og vejrudsigten lover kolde dage og frostgrader. For mange familier betyder det ekstra behov for oplevelser, varme og tid sammen – og netop dét er omdrejningspunktet for vinterferien hos Center Parcs Nordborg Resort.
På Nordborg Resort kan vinterferien tilpasses alle behov. Man kan bo på resortet, men det er også muligt at kigge forbi som dagsgæst – uanset om man har et par timer eller en hel dag til rådighed. Billetter til Aqua Mundo kan købes på Nordborg Resorts hjemmeside, hvor man både kan købe heldags, halvdags og aften billetter.
Midt i vinterferien venter et af ugens store højdepunkter, når Katrine Bille onsdag den 11. februar klokken 15:30 indtager scenen med en gratis koncertoplevelse for hele familien. Koncerten er særligt tilrettelagt til vinterferien på Nordborg Resort og byder på musik, bevægelse og nysgerrighed.
Sammen med sin guitarist inviterer Katrine Bille børn og voksne med på en legende rejse ind i naturvidenskabens verden, hvor der stilles spørgsmål som hvad blæst er, hvorfor noget kan flyde, og hvad sten egentlig er lavet af.
Undervejs fyldes rummet af tusindvis af sæbebobler i alle regnbuens farver, og publikum kan glæde sig til sjove konkurrencer, blandt andet med dyr fra Kids Farm, samt velkendte sange fra børneprogrammet Lille Nørd. Efter koncerten er der mulighed for meet and greet med autografer, bogsignering, kram og billeder. Du kan læse mere om arrangementet her.
Vinterferien byder også på fastelavnsstemning, når Nordborg Resort på udvalgte dage i uge 7 og 8 inviterer til Fastelavn. Her lægges der op til sjove, udfordrende og kreative aktiviteter, hvor børnene kan slå katten af tønden og vise deres kostumer frem – dog uden krav om udklædning.
Tilmelding sker ved at skrive til [email protected].
Som en forlængelse af vinterferiens festlige stemning afholdes der den 21. februar fra klokken 18:00 til 21:30 Børne MGP 2026 på Nordborg Resort. Arrangementet er tænkt som starten på en ny tradition, hvor familier og skoleklasser kan samles til en fælles MGP-fest.
Showet vises på storskærm, og aftenen byder på farver, disko, lav-din-egen-MGP-merch, konkurrencer og mulighed for at tilkøbe glitter tattoos, børnedrinks og popcorn. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding ved at skrive til [email protected].





















