Pop up butik med asiatiske varer vender tilbage til Sønderborg

Populær asiatisk pop up butik gør comeback i Sønderborg

Populær asiatisk pop up butik gør comeback i Sønderborg

6. februar 2026 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Der var liv, nysgerrige blikke og nye smagsoplevelser, da AsiaTorvet første gang slog dørene op i Sønderborg i december. Nu er den asiatiske webshop og pop-up-butik tilbage i byen – denne gang i en helt anden stemning.

Sidste besøg var en test. En måde at mærke markedet på og se, om sønderborgenserne var klar til et bredere udvalg af asiatiske dagligvarer, snacks og specialprodukter, som ellers kan være svære at finde i fysiske butikker. Responsen gjorde indtryk, og derfor rykker AsiaTorvet nu igen ind i byen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Da vi var her i december, var det en stor nyhed. Det var tydeligt, at mange kiggede forbi, fordi det var nyt, og fordi det var midt i en tid, hvor byen i forvejen summede af liv op til jul. Nu er vi et helt andet sted. Julen er overstået, tempoet er anderledes, og hverdagen har meldt sin ankomst – og det er faktisk nu, det bliver interessant. For nu kan vi se, hvordan AsiaTorvet fungerer, når det ikke handler om nyhedsværdi, men om lyst, behov og vaner i en helt almindelig hverdag”, siger Michelle Blanca Nielsen, medejer af AsiaTorvet.

Artiklen fortsætter under annoncen

I pop-up-butikken kan besøgende gå på opdagelse i et nøje udvalgt sortiment af asiatiske dagligvarer. Her er både kendte favoritter og nye varer på hylderne – fra snacks og saucer til specialprodukter, som ellers kræver en tur langt væk eller en bestilling på nettet.

Pop-up-butikken holder åbent fra fredag den 6. til onsdag den 11. februar 2026, alle dage fra klokken 10:00 til 17:00 på Grundtvigs Allé 171.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...